På Løland Lab i Mærsk Tårnet i København arbejder et hold forskere på at afdække nogle af hjernens hemmeligheder og især hvordan forskellige mikroskopiske byggeklodser interagerer med og påvirker hinanden. Målet med deres forskning er at finde medicinske løsninger, der kan hjælpe mod bl.a. afhængighed og depressioner.
Løland Lab er tilknyttet Institut for Neurovidenskab under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
På laboratoriet forsker de i neurofarmakologi – læren om de stoffer, der virker i hjernen og hvordan de virker, f.eks. ved depression og afhængighed.
Det er professor Claus Juul Løland, der står i spidsen for et tværfagligt hold af forskere. Han har siden han blev uddannet som Humanbiolog forsket i neurofarmakologi.
Claus Løland og hans kolleger holder til i det imponerende Mærsk Tårnet i København.
“Vi forsker primært i proteiners specielle funktioner i hjernen,” fortæller professor Claus Løland.
Der findes grundlæggende to typer proteiner:
- Flydende proteiner, hvorfra man bl.a. kan udtage enzymer og bruge dem i f.eks. vaskemidler
- Faste proteiner, der sidder fast i cellernes membraner. Disse faste proteiner fungerer mere eller mindre som antenner, der opfanger signaler udefra og formidler, hvad der derefter skal ske inde i cellen.
“Det er den sidste type proteiner, vi forsker i. Vi prøver at kortlægge proteinernes aktiviteter og bevægelighed.
Jeg bliver helt ydmyg, når vi kan se, hvordan små proteiner fungerer og udfører meget komplicerede processer i kroppen. Det er fantastis, når man kan få syn på noget, man faktisk ikke kan se,” fortæller Claus Løland med iver i stemmen.
Se mikroprocesser i 3D
Det er sket en markant teknologisk udvikling siden starten af Løland Lab i 2006.
Dengang kunne man så at sige ikke se ret meget. Proteinerne var så at sige i en sort kasse man ikke kunne åbne. Man kunne ryste kassen, veje den, eller tilsætte nogle kemikalier og se om der skete noget. Det var meget indirekte.
“I dag kan vi visualisere processerne i 3D.
Tilbage i 2014 begyndte forskere at få de første billeder fra Cryo elektronmikoskopi. Det er populært sagt super-mikroskoper, der er kraftige nok til at kunne se selv de mindste enheder.
Dette har været en markant game changer for vores forskning.”
Siden oprettelsen af Løland Lab i 2006 har Claus Juul Løland bl.a. været meget fokuseret på at finde en metode til at stoppe effekten af kokain.
Hvor stoffet metadon kan stoppe effekten af heroin og andre opioider, har der ikke på samme måde været mulighed for en medicinsk behandling af kokain-misbrug.
“Men nu har vi endelig fundet et stof, der ser ud til at stoppe effekten af kokain. I hvert fald på mus. Det vil sige, at stoffet nedsætter den følelse af kokain-rus, man får, og dermed være med til at sikre en sandsynlig kokain-afvænning,” fortæller Claus Løland.
Sagt på forsker-sprog så kan dette stof formindske den stimulatoriske virkning af kokain hos en bruger.
Resultatet er fundet i et stort samarbejde med amerikanske kemikere.
“De mus, der fik dette nye stof, var mindre tilbøjelige til at tage kokain.”
“Næste skridt for os i laboratoriet, er at finde ud af, hvorfor det nye stof virker, som det virker. Hvis vi ved hvorfor det virker, så er vi i stand til at nye og bedre stoffer med samme funktion.
Det er lidt sjovt, at det er sket nu, for det var det første, jeg begyndte at arbejde med tilbage i 2006.”
Kokains virkning i hjernen
Som noget helt nyt har laboratoriet også fundet ud af, hvordan kokain virker i hjernen.
“For at vide hvordan de nye stoffer virker, skal vi også vide hvad det er, kokain gør. Vi har i laboratoriet fundet ud af, hvordan kokain binder et specifikt protein i hjernen. Det er den binding, der udløser kokains stimulerende og vanedannende virkning.
Hvis det nye stof ikke når hele vejen til at blive til en medicinsk behandling for kokainmisbrugere, så er Claus Løland og hans kolleger opsatte på at arbejde videre på at finde et andet stof, der har de samme egenskaber.
“Når vi kender baggrunden for virkninger af det nye stof, så kan vi lede efter et stof med tilsvarende virkninger og arbejde videre på det. Vi har allerede flere på tegnebrættet.”
