Lever du trygt med dine rotorer?
Det mener Axeb:
En nedslidt rotor kan forårsage alvorlige skader på din centrifuge – og i værste fald føre til tab af værdifulde prøver.
En rotorinspektion kan identificere tegn på korrosion, revner og metaltræthed, før de udvikler sig til kritiske fejl. Uden regelmæssig vedligeholdelse kan selv mindre skader resultere i omfattende og omkostningsfulde reparationer.Lad os hjælpe dig med den løbende inspektion – vi har mere end 25 års erfaring.
Service – Rotorinspektion
Rotorinspektion er en grundig gennemgang af dine rotorer med fokus på at identificerkorrosion, revner og metaltræthed. Inspektionen udføres af Axebs erfarne serviceteknikere og sikrer, at dine rotorer fortsat lever op til gældende sikkerhedskrav.
Alt, du skal gøre, er at aflevere dine rotorer i rengjort stand. Har du ikke mulighed for selv at levere dem, tilbyder vi afhentning direkte på laboratoriet samt returnering efter endt inspektion.
Efterfølgende modtager du en komplet inspektionsrapport, som giver dig et klart og dokumenteret overblik over rotorernes tilstand.
Kontakt os for yderligere information eller for at aftale en inspektion.
Vi tjekker dine rotorer
Axebs serviceteknikere har et særligt fokus på rotorers sikkerhed. Vi oplever ofte, at der stadig anvendes ældre og nedslidte aluminiumrotorer, hvilket øger risikoen for uheld i laboratoriet.
For at øge sikkerheden har vi indført en tydelig gul advarselstrekant, som placeres på rotorer med tegn på slid. Det giver dig et hurtigt overblik og hjælper med at forebygge potentielle risici.
På billederne ses eksempler på de konsekvenser, manglende vedligeholdelse af rotorer kan medføre.
Hvorfor er rotorinspektion afgørende?
Alle rotorer har en begrænset levetid. Det er de fleste klar over – men konsekvenserne af en rotorfejl bliver ofte undervurderet. De kræfter og den energi, der opbygges i en roterende centrifuge, er enorme.
At fortsætte med slidte eller ældre rotorer er derfor forbundet med betydelig risiko. Hvis en rotor svigter under drift, kan det ikke blot medføre tab af prøver, men også forårsage omfattende skader på centrifugen – herunder motor og centrifugekammer. Resultatet er ofte dyre reparationer og unødvendig nedetid.
Heldigvis kan risikoen reduceres markant. Gamle rotorer kan med fordel udskiftes til moderne kulfiberrotorer (Fiberlite), som Axeb leverer med op til 15 års garanti. Som minimum anbefales det at få udført regelmæssige og grundige rotorinspektioner for at sikre driftssikkerhed og laboratoriets sikkerhed.


