Forskerteam fra Københavns Universitet har sammen med Expres2ion Biotechnologies udviklet en Covid-19 vaccine, der i tests har vist sig at være 100 % effektiv mod den frygtede sygdom.
Rundt om i hele verden sidder nogle af verdens førende forskere og arbejder intensivt på at udvikle effektive vacciner mod Covid-19.
Corona har lagt hele verden ned og forventningerne til en effektiv vaccine øges dag for dag i takt med antallet af smittede og døde fortsætter med at stige.
I Danmark har et forskerteam på 25 mand siden marts arbejdet døgnet rundt for at udvikle en dansk vaccine.
Det er foregået delvist i Mærsk Tårnet i den nye Panum bygning på Blegdamsvej i København.
Forskningsprojektet ved Københavns Universitet ledes af tre forskningsledere, lektor Adam Sander, lektor Morten Nielsen og professor Ali Salanti. Alle tre kommer fra Center for Medicinsk Parasitologi under det Sundhedsfaglige Faktuelt på Københavns Universitet.
Covid 19-projektet er finansieret med mere end 60 mio. kr. fra EU, Carlsbergfondet, Det frie forskningsråd og Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond.
I GANG SIDEN MARTS
Da hele Danmark blev sendt hjem i marts, trak forskerne i arbejdstøjet og isolerede de sig på det nærmeste i på 11. etage i Mærsk Tårnet på Panum Instituttet.
“Vi fik stor støtte af Københavns Universitet,” fortæller professor Ali Salanti, den ene af tre forskningsledere på projektet. “Selv om alt var lukket ned på universitet, sørgede de for, at alt fungerede, at der var adgang til laboratorierne, at vores computere fungerede og at der blev gjort rent, så vi andre kunne fokusere på udelukkende at forske i udviklingen af vaccinen.”
Allerede efter fire måneder bar deres intensive forskning frugt. I juni i år fik de beviser for, at deres vaccine virkede.
“Vi sendte prøver til analyse hos vores kolleger på Aarhus Universitet, og resultatet var overvældende. De kontaktede os for at fortælle, at der nok var noget galt med prøverne, for de kunne slet ikke spore Covid-19-virussen i deres cellekulturer efter inkubation med vores prøver,” fortæller en stolt Ali Salanti.
Men den var altså god nok. Deres vaccine ydede i analyserne 100 % beskyttelse mod Covid-19.
Normalt bliver en vaccine godkendt, hvis de har en succesrate på over 50%. Det vil sige, at vaccinen i realiteten beskytter hver anden, der bliver vaccineret. I nogle tilfælde, f.eks. hvis det drejer sig om ældre eller immunsvækkede patienter, kan succes-procenten dykke helt til f.eks. 20-30%.
Hemmeligheden bag den dansk super-vaccine skal findes i et andet vaccine-projekt, Ali Salanti har arbejdet med.
For 6 år siden udviklede han en vaccine mod malaria målrettet gravide kvinder i Afrika. En vaccine, der markant ville nedsætte dødsfald blandt gravide.
Men da de først havde identificeret vaccinen, opdagede de, at mange vacciner – deres egen inkluderet – ikke var særligt effektive. De dækkede sjældent mere end de før omtalte 50%.
Derfor satte Ali Salanti sig for sammen Morten Nielsen og Adam Sander at forsøge at udvikle en teknologi, der både skulle kunne udvikle vacciner hurtigere og samtidig væsentligt mere effektive.
Med finansiering bl.a. fra Bill Gates Foundation udviklede de en metode og en platform, hvor de hurtigt og effektivt kunne teste og udvikler nye vacciner.
Trioens metode går meget enkelt sagt ud på kunstigt at skabe et såkaldt VLP, virus-like particle, og bruge dette som en del af vaccinen.
Kroppen er normalt i stand til at producere antistoffer for alle sygdomme, den udsættes for. Når den udsættes for smitte, opfatter kroppen det som et faresignal og begynder derfor selv at producere antistoffer og blokere for sygdommen, f.eks. Covid-19.
Men de fleste sygdomme camouflerer sig selv så godt, at kroppen slet ikke opdager dem. Derfor bliver vi syge.
Hemmeligheden bag den danske vaccine er at bygge VLP’en, så den ser “farlig” ud. Dermed opfanger kroppen virus-angrebet og begynder selv at reagere.
Produktion af VLP’en
- Man tager en del af dna’et fra den virus/sygdom, der skal laves en vaccine imod, og bruger dette som et antigen
- Derefter producerer de en kunstig viruspartikel
- Endelig bygger de VLP’en op, så det ligner et farligt protein, som kroppen skal beskytte sig imod. Dette gøres ved at klistre vaccineantigenet fast på overfladen af den kunstige virus.
Når man så får denne super-vaccine, vil kroppens immunsystem med det samme danne antistoffer og dermed blokere for sygdommen.
Ganske enkelt, egentligt, men samtidig også en helt ny metode til at producere vacciner.
STOR SUCCES
For Ali Salanti og hans forskerkolleger viste det sig at være en ubetinget succes, da de testede og udviklede vaccinen i deres laboratorier.
I første fase i foråret testede de på mus. Derefter udtog de blodprøver fra de mus, der havde fået vaccinen og blandede det med SARS-COV-2 virus fra et menneske og så tilsatte de denne blodsuppe ned til menneskeceller i et reagensglas.
Og det var her, Aarhus Universitet troede, at de havde fået forkerte prøver tilsendt. For resultatet var en 100% neutralisering af Covid-19.
“Samtidig foretog vi test af, hvor meget vi kunne fortynde prøverne og stadig have den samme effekt. Vi fortyndede helt op til 80.000 gange og den kunne stadig neutralisere virus, så den ikke kunne trænge ind i menneskecellerne.”
Det hører med til historien, at de fleste andre vacciner kan fortyndes mellem 100 og 1000 gange.
Mange vacciner skal tilmed også gives igen og igen. Med den nye metode håber forskerne at vaccinen virker første gang og bliver ved med at virke.
Professor Ali Salanti sammenligner lidt deres nye vaccine med HPV-vaccinen, som især tilbydes unge piger som et værn mod bl.a. livmoderkræft. Denne vaccine giver nemlig livslang beskyttelse efter få vaccinationer.
KLAR TIL GMP PRODUKTION
Efter analysen, som blev foretaget i forsommeren, har teamet bag arbejdet på at gøre deres vaccine klar til GMP produktion.
“Vi har allerede indgået aftaler med forskellige produktionsenheder og indgået et samarbejde med en medicinsk producent,” fortæller Ali Salanti.
Det største arbejde ligger i øjeblikket i at færdiggøre en protokol, efter hvilken vaccinen efter de kliniske tests skal produceres. Det er en minutiøs plan for, hvordan produktionsenheder skal lave vaccinen. Denne skal senere tilpasses sammen med de fabrikker, der skal levere den færdige vaccine. Til at starte med skal der laves en mindre produktion, som skal bruges til at teste vaccinen i de første kliniske forsøg. Hvis disse første forsøg viser, at vaccinen virker efter hensigten, så ligger der et stort arbejde i at skalere op til at forsyne befolkningen med denne vaccine.
I alt skal teamet bag den danske vaccine bruge omkring en milliard på færdigudvikling og produktion af vaccinen. Derfor har man også indgået et samarbejde med medicinalselskabet Bavarian Nordic, Asger Aamunds tidligere selskab.
“Det er en lang proces, vi har allerede brugt 3 måneder på protokollen. Og der går nok yderligere 12 måneder, før de kliniske tests er gennemførte og produktionen er i gang,” fortæller professor Ali Salanti.
“En stor tak til dig Ali, fordi du endnu engang og endda i en meget travl tid har afsat tid til, at fortælle os om jeres Covid-19 forskning. Vi er stolte af vores samarbejde med KU – og især meget stolte af den fantastiske innovation og de fantastiske kompetencer, der lægges i arbejdet omkring forskning på Københavns Universitet.
Vi har heppet på jer siden marts, det er utroligt spændende at følge jeres banebrydende forskning, både dette Covid-19 projekt samt dit tidligere malaria-projekt og det igangværende arbejde med en kræft-vaccine. Alt sammen resultater som har og får stor betydning for os alle i hele vores samfund”.
Stort tak herfra – Yvonne Reinhold og Team Axeb.