Mærsk tårnet, ISO-certificering og ild i pejsen!
2017 har været et forrygende og travlt år hos Axeb, hvor vi udover den daglige drift og servicering af vores kunder har nået flere milepæle. Blandt andet har året været præget af flere større udbud, som vi har gennemført samtidig med en ISO-akkreditering.
Alt det har kun været muligt i kraft af et fantastisk teamwork. Alle har arbejdet målrettet og været parate til, at gøre en ekstra indsats. Jeg er taknemmelig og super stolt af mit team.
DECEMBER I MÆRSK TÅRNET – VI LEVERER INKUBATORER OG CENTRIFUGER
Udbud er et hestearbejde – det ved alle, der har prøvet det. Derfor udvælger vi udbud med omhu, så det er ekstra tilfredsstillende når udbudsarbejdet belønnes med en kontrakt. Vi er glade og stolte over, at vi skal levere CO2 inkubatorer og centrifuger til vores kunder i Mærsk tårnet. Således bliver der fart på december med julehygge, levering og installation af udstyr til alle laboratorier i tårnet.
VÆRDIEN AF ISO LETTER BÅDE KUNDERNES OG VORES ARBEJDE
Engang var ISO-systemet tykke mapper på hylden. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg startede firmaet i 1999. Vi var søsterselskab af en amerikansk virksomhed, som krævede ISO i hverdagen. Dengang var det bare lidt svært, at få øje på værdien af ISO-systemet.
I dag er situationen en hel anden, hvilket gik op for mig, da jeg for et par år tilbage blev spurgt af en af vores farmaceutiske kunders audit manager. Om det det var muligt, at udføre en intern audit hos os. Det måtte de naturligvis gerne, og vi havde en inspirerende dag og dialog. Jeg fik mange gode råd og vejledning om ISO, og jeg besluttede herefter at opgradere Axeb, så vi igen blev ISO certificeret. De principper, vi arbejdede efter, lå jo allerede tæt op ad certificeringskravene.
Under denne audit blev jeg gjort opmærksom på alle fordelene for både kunder, leverandører og os. Så efter en god portion knofedt og lidt gammeldags stædighed er vi endelig i mål. Axeb er nu ISO 9001:2015 certificeret – det bliver en fornøjelse fremover, at arbejde videre med systemet.
VI HAR HYGGE OG ILD I PEJSEN
2017 var også året, hvor vi for alvor etablerede os i Filmbyen. Alt er nu på plads, vores alrum med alt fra køkken- og mødefaciliteter til brandeovn og sofahygge danner rammen om vores daglige arbejdsfællesskab her i Filmbyen.
Vi inviterer gerne til en uformel snak om jeres ønsker til laboratorieløsninger og byder velkommen i pejsestuen.
TAK FOR I ÅR
En stor tak til alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartner for et godt samarbejde i 2017. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i 2018.
På gensyn.
Axeb Team ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
De bedste hilsner
Yvonne Reinhold