Foto: iStock
På Rigshospitalet forsker læge Peter Glovinski i metoder, der lader patienternes egne celler hjælpe med at genskabe naturligt udseende bryster efter brystkræft
Hvert år rammes flere end 4800 danske kvinder af brystkræft. Heldigvis overvinder hovedparten sygdommen. Men for mange af kvinderne genvinder de først for alvor deres livskvalitet, når deres bryster er blevet genskabt.
Implantater og bivirkninger
I dag genskabes langt de fleste bryster gennem større kirurgiske indgreb med vævslapper eller silikone-implantater. Disse indgreb kan være langvarige og medføre væsentlige bivirkninger for patienterne, såsom kroniske smerter, store ar og komplikationer relateret til implantaterne.
Alternativet er at benytte patientens eget fedtvæv, typisk transplanteret fra mave, lår eller baller.
Men den metode er stadig langt fra perfekt, fortæller Peter Glovinski, som er forsker og reservelæge på Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling:
”Det er sådan set let nok at tage fedtvæv fra patientens mave, lår eller baller, og flytte det til brystet. Problemerne opstår, fordi vævet kommer til at mangle blodforsyning. Vi mister let mellem 25-80% af fedtvævet ved metoden i dag.”
Stamceller er den lille hjælper
Alt væv har brug for blodforsyning for ikke at gå til grunde. Det tabte fedtvæv skal erstattes, og det betyder ofte gentagne og krævende operationer for patienterne. Nu er Peter Glovinski og hans team ved at udvikle en metode, der på dramatisk vis forbedrer effekten af denne type operationer ved at arbejde med kroppens stamceller.
Opgaven er at hjælpe kroppen med at genskabe blodforsyningen til fedtvævet. De stamceller, som findes i fedtvævet, hjælper allerede til. I laboratoriet kan forskerteamet give processen en hjælpende hånd ved at mangedoble antallet af arbejdsomme stamceller.
Milliarder af celler
Peter Glovinski står foran forsøg med ti kvinder på Rigshospitalet. Forskningen foregår under under ledelse og vejledning af professor Krzysztof Drzewiecki fra Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling og overlæge Anne Fischer-Nielsen fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. Tusinder af stamceller suges ud sammen med fedtvæv fra patienterne. Opgaven for teamet i laboratoriet er at dyrke disse til milliarder af nye stamceller.
”Vi ved fra vores forsøg, at processen har en dramatisk effekt. Vi testede den ved at sprøjte fedt ind i begge overarme på en patient. I den arm, hvor vi ikke brugte stamceller, bevarede vi blot 16% af volumen, i den anden var det 80%” fortæller Peter Glovinski.
Arbejdet med stamcellerne er en højt specialiseret disciplin, som sætter store krav til både forskerkapacitet og laboratorium. I dag er det kun de store hospitaler som Rigshospitalet, der realistisk set ville kunne gennemføre behandlingen. Og selv her kan udstyret komme til kort, fandt Peter Glovinskis team ud af.
Specialfremstillede centrifuge indsats
”Når vi suger fedtvæv ud, er vi samtidig nødt til at sprøjte lidt saltvand ind i patienten. Vandet vil vi gerne af med, inden vi viderebehandler. Derfor centrifugerer vi væsken først. I vores forsøg bruger vi større mængder fedtvæv end normalt. Op til en liter ad gangen. Og det er mere end vores standardudstyr kan klare”, fortæller Peter Glovinski.
Derfor kontaktede han Axeb Lab Solutions. Løsningen blev at udvikle en specialindsats til laboratoriets centrifuger, så kapaciteten blev øget.
Det lettede teamets forskning betydeligt, men havde også positiv indvirkning på Peter Glovinskis patienter: ”Løsningen betyder, at vi arbejder hurtigere og mere effektivt. Jeg vil vurdere, at patienten således kan være bedøvet en halv til en hel time mindre, takket være Axebs nyudviklede indsats til centrifuger.”
Et stykke vej endnu
Forskningen har allerede vist, at dyrkningen af stamceller virker på mennesker. Nu skal forsøgene i det næste år vise, om det også er en succes på områder med en større mængde fedtvæv, nemlig i brystet. Derefter vil der gå noget tid, inden metoden med stamcelleberiget fedttransplantation bliver en del af behandlingen på de danske sygehuse og klinikker. Peter Glovinski vurderer, at der vil gå 4-5 år, inden denne type behandling kan blive godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Når den tid kommer, vil behandlingen i første omgang hjælpe tidligere kræftpatienter med at få en bedre livskvalitet. På sigt vil også det kommercielle marked for plastikkirurgi fatte interesse for metoden, vurderer Peter Glovinski.